Godaften piger!
I øjeblikket sidder jeg i min sofa iført nattøj og laver afleveringer, samtidig med at jeg drømmer mig langt væk i lækre pyjamasser, bløde morgenkåber, sutsko, en varm dyne og netflix. Lyder det ikke som en god kombi? Jeg synes simpelthen at det er blevet så koldt udenfor, så det eneste jeg rigtig har lyst til at lave er at hygge mig. Jeg har samlet en lækker collage af nattøj og diverse, og jeg tror helt klart at det skal på min jule ønskeliste. Igår var jeg på juleshopping i Tyskland med min familie, og det var simpelthen så hyggeligt. Vi tog med færgen 8.15 og var hjemme igen kl. 20 - så det var en laaaang dag. Jeg har derfor brugt dagen idag på at slappe af og lave afleveringer. Hvad laver i? Og har i nogle gode idéer til hvad man kan ønske dig i julegave?
//Maria